16. november 2018

Sindby fylder 100 år i 2018 og det fejrer vi fredag den 16. november kl. 12.30 her på Edisonvej 11
– så sæt kryds i kalenderen vi glæder os til at se jer.

Anden generation kommer



I de fleste familieejede foretagender er der en drøm om at børnene ønsker at videreføre stafetten, og den drøm delte Hans Sindby også.

Til alt held kom sønnen Erik ind i firmaet i løbet af det sidste år af anden verdenskrig, det var en særdeles som beskrevet andetsteds en svær periode, men da vi krydsede ind i 1947 fik firmaet igen en varebil til at bringe varer ud og som årene gik kom der igen gang i produktionen i Europa. Det betød, at Sindby kunne fortsætte udviklingen, og i 1952 var kundekredsen så stor, at der blev behov for en jysk filial.

Familien ønskede at bosætte sig i Aarhus, men en lokal meget økonomisk stærk konkurrent, fik lagt så store hindringer i vejen – at man måtte etablere sig i Vejle. Det skal dog bemærkes, at man meget hurtigt så fordelen i placeringen, da man fik et godt og fast kundegrundlag på Fyn netop på grund af den tætte placering.

Kuriøst nok blev den første adresse den tidligere tyggegummi fabrik, hvor DANDY havde deres opstart i sin tid – nemlig håndværkergården i Nørregade.  Allerede i 1957 var man vokset ud af bygningerne og den nye lokation blev  Vestergade 55 – en bygning der var ikke mindre end fire gange så stor. I hovedafdelingen i København havde salget af tagbagagebærere nået et niveau, så man også der, var nødsaget til udvidelser, i første omgang i lejede lokaler.

Sindby familen havde fortsat ambitionen om til stadighed, at forsyne kunderne med det sidste nye i branchen – og den øgede vækst gjorde,  at man nok en gang måtte finde nye lokaler i Vejle – så i 1966 købte man landstedet i Bredballe, hvor de smukke rammer skulle danne rammen om de næste års vækst.

Samme periode var også tidspunktet, hvor man etablerede et komplet program til autobranchen for oprettere og mekanikere – et fagområde der dagen i dag er en af hjørnestenene i vores produktprogram.

På de interne linjer blev Erik Sindby ved firmaets 40 års jubilæum udnævnt til underdirektør. Således at ledelsen af firmaet var parløb mellem far og søn frem til Hans Sindbys død i 1964. Vores grundlægger blev 88 år og var aktiv i firmaet i alle 46 år. Vi tilstræber til stadighed at viderebringe den ånd som var firmaets grundpille længe før man begyndte og opfandt ord som branding.

Salget fortsatte med at stige og med den nye tunnelbane i København blev der behov for nye lokaler. Da man i den periode udstykkede det nye erhvervs område ved Avedøre Holme blev dette vores nye hovedkvarter.        

Og således stod man i 1968 klar til at fejre 50 års jubilæet i  Sindby, samtidig med at firmaets nuværende direktør blev født.
 

Starten på en succes

Firmaets grundlægger Hans Sindby, født Sivertsen i Ribe 1876, etablerede efter sin læretid et selvstændigt byggefirma med eget savværk. Sindby havde en stor forkærlighed for alt, hvad der var nyt, og i 1908 blev han en af de første på Ribeegnen med en motorcykel. Motorcyklen blev flittigt brugt til hans mange ærinder i nabolaget, og efter et stykke tid vænnede de fleste sig til kakkelovnsmaskinen, selv husdyrene rundt på gårdene undlod at bisse, hvilket gjorde det noget lettere for Sindby, at sælge en ny stald til landmanden uden at man både før og efter mødet skulle indfange kreaturer.

Frem til første verdenskrig stod der H. Sivertsen på flere offentlige byggerier i det sønderjyske. Men da krigen brød ud, blev Sivertsen særdeles aktiv på den dansksindede side og hjalp flere krigsfanger med at flygte fra lejrene i grænseegnene, og fik dem fordelt i det sønderjyske rundt på gårdene. Dette gik meget fornuftigt frem til 1916, hvor Sindby og frue var nødt til at forlade det sønderjyske og flytte til Horsens for en kortere periode og derefter (1918) videre til København, hvor man etablerede A/S H. Sindby & Co. med speciale i møbelbeslag og tilbehør den 17. november 1918.

Virksomheden voksede hastigt frem til og ind i 1920, men da Norge stoppede importen af møbler, var forretningen for alvor truet, og man vendte sig mod motorbranchen, da firmaets agenturer for manges vedkommende havde produktlinjer, der henvendte sig dertil. Hans Sindby rejste selv rundt i landet med sit produktprogram, og succesen var så stor, at man i 1926 måtte ansætte hele 2 repræsentanter heriblandt Hans Nygård, der var firmaets jyske ansigt de næste 36 år. Lange ansættelser er i øvrigt ikke et særsyn, men mere om det senere i historien.

I samme periode, hvor vi udvidede vores personale, skulle der naturligvis også et par nye produkter til. Første skud blev rutebilvinduer fra den engelske leverandør Becklawatt, igen udvalgt ud fra devisen altid at have det nye, som markedet efterspurgte og være foran på produktsiden.

Naturligvis fulgte der en del reservedele med som supplement til ruderne, hvilket betød, at Sindby igen måtte kigge efter nye og større lagerlokaler for at sikre leveringen. Vi investerede herefter i lagerlokalerne pa Vesterfælledvej, og med ekstra kvadratmeter blev der plads til endnu to produktlinjer.

Først kom aluminiumsprofilerne i sortimentet igen baseret ud fra tidens busser. Hans Sindby havde set rigtigt, da de selvsamme profiler kunne ses i kataloget helt frem til år 2000, og her i 2014 er der stadig et par stykker tilbage i Hardware-kataloget.

Men den største nyhed blev gummiprofiler, som sidst i tyverne blev markedsført til karosseri og industri. Ingen kan være i tvivl om, at der her var tale om en milepæl i firmaets historie. I dag lagerføres mere end 2000 forskellige profiler, og Sindby bliver med rette kaldt den største udbyder af gummi på det skandinaviske marked, flere har større volumen men ingen et tilsvarende program. Og vi udvider stadig.

I den mere kuriøse afdeling blev firmaet i foråret 1929 ramt af den første besvigelse, 2 lystfiskere stod forundret og iagttog en mand, der dumpede nogle store pakker i søen tæt på hovedkvarteret. Fiskerne valgte at kontakte politiet, der fik pakkerne op til overfladen, og man konstaterede, at de kom fra os. Politiet tog derefter hen til firmaet, hvor der var begået indbrud. Kort inde i efterforskningen stod det klart, at forbryderen skulle findes i bogholderiet. Men selv dette kunne ikke stoppe Sindby, der igen måtte på jagt efter nye og større lokaler, denne gang blev det i Reventlowsgade 12, hvor man overtog bygningen efter Gyldendal. Udviklingen fortsatte ufortrødent frem mod 40’erne, og næste store bump på vejen blev en malersvend i Tyskland, der med anden verdenskrig lykkedes at stoppe udviklingen i Sindby, da al import gik i stå med krigens indtog. Hans Sindby omstillede firmaet, så man i stedet solgte danske produkter som isenkram og cykler, og dette fastholdt man frem til krigens slutning.

1944 blev et skelsættende år for Sindby, da næste generation indtrådte i firmaets ledelse med ansættelsen af Erik Sindby.

Ejner Lemtorp

- Det menneskelige bindeled mellem Sindby & BIBUS

Ejnar Lemtorp

Jeg er en af de mange der i SINDBY har haft æren af at arbejde sammen med Lemtorp, og på den måde lært manden bag at kende. 

Inden vi starter fortællingen om Lemtorp er jeg nød til at slå fast, Lemtorp er den bedste kollega jeg nogensinde har haft, og den eneste jeg og min kone omgås eller omgik privat. De samtaler vi har haft i hans lejlighed både før og efter hans pension, hvis man kan sige det om en mand, der stoppede som knap 90 årig, har jeg skrevet ned i nota form, og det er dem, der ligger til grund for nedenstående fortælling. Men det vigtigste han lærte mig var de værdier, som han selv og Sindby familien stod for. Disse værdier er dem, som jeg har søgt genindført i forretningen, da jeg i 2008 blev givet muligheden af BIBUS familien.  

Ejner Lemtorp blev ansat den 14. januar 1946, under lidt specielle former. Sammen med sine forældre var han nemlig inviteret til et middagsselskab. Tilstede ved bordet var ligeledes Hans Sindby, der under ryge pausen, efter forretten, henvendte sig til den unge mand, for at høre hvad han bedrev tiden med. Lemtorp svarede at han var uddannet manufaktur handler, hvortil Sindby svarede at han manglede en præsentabel rejsende til sin virksomhed, og om ikke det var noget for ham. Mellem hovedretten og desserten vedtog man at Lemtorp den følgende dag skulle påbegynde hos Sindby, og som sagt så gjort.

Det første år var hårdt, og til tider opstod tvivlen om det var den rette vej for Lemtorp, der var ansat på en årsløns aftale, vel at mærke bagudlønnet. Det var opsparingen og familien, der holdt for i denne opstart, men den lærte Lemtorp at man skulle yde, for andre var afhængige af at man gjorde sin pligt.

Arbejdsdagen var på det tidspunkt som skåret ud af tv serien Matador. Man tog toget til en by og medbragte en kuffert til bag på cyklen, og så kørte man rundt til karetmagere og smede i området, for på den måde at lave dagens omsætning.  Så overnattede man på små hoteller eller værelser med morgen og aftensmad, inden man den næste dag drog videre rundt i distriktet. 

Da der så endelig blev mulighed for at købe en bil eller vogn, som Lemtorp altid sagde, var der jo en helt anden frihed. Både i forhold til familien, men også til at man kunne fortage sine kundebesøg fra morgenstunden, og derefter svinge forbi firmaet til en sen frokost med Hans Sindby. En tradition, der kørte et par gange om ugen helt frem til Hans Sindby’s død den 16. oktober 1964.

Som Lemtorp sagde: "Den var ikke gået i dag min ven, for Erik Sindby, der var salgschef i en periode, syntes jo ikke om at sælgeren skulle sidde og ”underholde” chefen. Men den var sgu god nok !!! Han var jo direktøren."

Og disse små punchlines kendetegner virkelig personen Ejner Lemtorp. Han havde altid en mening, og den blev sagt kort og kontant, så ingen var i tvivl, hvilket de næste linjer gerne skulle afspejle.

På et tidspunkt var det brugt at sige "Hva så!", som indledning når man mødte folk. Svaret ville være "Ja, hva så hva!". Lemtorp hadede de ord, og da en kollega henvendte sig til med disse ord – var svaret:

”Hva så hva så! – er det virkelig det eneste du er i stand til at sige, eller har du andet derinde der fungerer. ”

Så fandt han ud af at man ikke bare snakkede for at holde sig vågen.

Eller da en af vores mangeårige leverandører Henkel sendte en meget grøn og ung ingeniør op til et salgsmøde i Sindby for at præsentere nyheder og ændringer i sortimentet. Alt forløb efter planen til den unge mand fortalte at art nr. det og det skulle udgå. Så rykkede Lemtorp frem i sædet, og begyndte at spørge ind til hvorfor dog det. Og da han så lige satte et par andre varenumre ind, som var udgået gennem de sidste 20 år – var han sat skakmat, og måtte svare det ved jeg ikke.

Lemtorp var særdeles velopdragen og sagde ok, kiggede på mig, glemte at han på det tidspunkt brugte høreapparat og hviskede noget højt: "Hansen vil du hente mig når der kommer en, der ved hvad han taler om". Og så rejste han sig, nikkede til manden og undskyldte sig. Den stakkels Henkel mand skulle bruge lidt tid til at komme tilbage på sporet.

Sidste anekdote jeg vil skrive er min yndlings, for jeg var selv med, og den siger alt om mandens stil.

Som nyansat er det altid rart at man kan lære af de rutinerede kræfter, derfor var jeg på sam besøg ved en Ford forhandler i Nordsjælland.

Vi ankommer til værkføreren og indgangs replikken er:  Sindby goddag ryge, (så blev der slået på pakken med blå Scotsmann) efter fulgt af: Hvad skal I så have i dag? Kunden tog imod smøgen, og sagde det ved jeg ikke. Lille pause – Ved I det ikke? Så kommer vi igen om en time, så ved du det.

Ja, så gik vi, og efter en time kom vi tilbage. Samme åbning, og denne gang fik Lemtorp en A4 seddel med deres mangler, hvortil svaret fra ham var: Ja, der kan du se, nu ved du det.

Den dag i dag er jeg overbevist om at havde jeg brugt den på et værksted i Jylland, så var jeg endt med en krydsnøgle i panden, men det virkede for Ejner Lemtorp, fordi han var den han var.

Du havde så meget menneskelig klasse, var ærlig, vedholdende, vidende, pålidelig samt fremfor alt et kæmpe forbillede, og jeg håber at når vi kommer helt i mål, så har vi rettet Sindby i den retning vi aftalte den skulle tilbage til. Og ringen vil være sluttet.

For det er faktisk de samme værdier, der kendetegner familien BIBUS.  

Oscar Christensen

- en kulturbærer

En af de helt store profiler, som firmaet, selv i dag, har meget glæde af, er Oscar eller OC. Oscar startede sin Sindby-tid i 1954 og stoppede formelt i 1999 efter 45 år minus en dag, da det betød meget for OC, at han ikke sluttede med at være 45 år samme sted. Oscar har det, man kan kalde Sindby i sit DNA, selvom det ikke var opfundet som begreb dengang, og siden han forlod skolen, har han kun arbejdet 2 steder først på cykelfabrikken i Vejle i 2½ år og derefter hos os.

Oscar startede som sagt i 1954 ved en tilfældighed, hans mangeårige kammerat valgte at emigrere til Canada, og så skulle der selvfølgelig også ske noget nyt for Oscar. Dog ikke så drastisk som Canada, nej det der københavnerfirma, der var startet i Vejle, kunne godt gøre det, det var ligesom mere trygt.

Så efter en samtale med Preben Hager, forretningsfører i Vejle-afdelingen, blev man enige om, at han kunne starte den førstkommende mandag d. 1. april.

Adressen var dengang i det gamle Dandy-pakkeri i Nørregade, hvor der var utroligt koldt om vinteren og tilsvarende varmt om sommeren, man spildte ikke penge unødigt, så var et loftslokale det billigste, så var det der, man havde lager. Med lager på første sal var der selvfølgelig en del udfordringer, nemlig at man ved hjælp af taljer, omløbere og tov hejste alle varer op gennem gulvet på lageret og selvsagt ned igen, når de var solgt, så allerede dengang havde Sindby et godt salg af aluprofiler i fuld længde. 

Herefter gik turen til Vestergade, lidt samme stil men dog varmere, som Oscar husker det, helt godt blev det først i 1966, da man flyttede til gården i Bredballe.

Her var rammerne i orden og lokalerne bedre indrettet til vores formål, og som Oscar erindrer det, var det en god tid, og det var også heromkring (1964), at der skete et direktørskifte i Sindby. Erik Sindby tog formelt over som underdirektør i 1958, men ved Hans Sindbys død i 1964, stod han for første gang alene i spidsen for det hastigt voksende firma. Med Eriks indtog kom der en mere folkelig og social tilgang til tingene, man blev dus internt i huset, og vigtigheden af alle funktioner i firmaet, uanset om det var fejedrengen eller bogholderen, blev gjort klart, man var ikke noget uden hinanden, en ting der i BIBUS regi igen er blevet vigtigt for ledelsen.

Oscar havde gennem de første mange år tillært sig en del viden inden for især busopbygning og karosseri, så hvis man dengang ringede en ordre på stof til sæder, et skydebeslag eller selve sædet, ja så var det Oscar, der tog imod ordren og derefter var ude at skære lige netop den del, du ønskede.

Oscar var og er særdeles vellidt blandt os alle for sin måde at tage imod nye folk på. Og personligt har jeg haft den glæde at blive lært op af Oscar internt og stadig have muligheden for at bruge hans viden i dagligdagen, når der opstår behov for det.

For Oscar kom endnu et par flytninger, da man jo også lige skulle ud til Slelde, hvor firmaet var beliggende indtil 2012. Allerede da man købte det, var det for lille, så man etablerede et stort telt på gårdspladsen, og det fungerede, indtil man var nødt til at bygge en hal, igen man spildte ikke penge på bygninger og vedligeholdelse, en holdning der først blev ændret med salget til BIBUS, der stiller helt andre krav til omgivelserne, for på den måde at genere en større arbejdsglæde for alle og i sidste ende for BIBUS.

Herude i Slelde blev Oscar så forenet med Tommy, og de to var igennem en lang årrække som Sindbys egne Gøg & Gokke. Deres ”arbejdsægteskab” fungerede, og med et stænk sort humor, lidt fodboldsnak og en lyst til at yde lidt mere end gennemsnittet, blev de værdsat af alle kunder og kollegaer. Tommy Christensen er stadig ansat i huset den dag i dag.

Som årene gik, var Oscar med ved flere flytninger; da man overtog Palby, flyttede man hele lageret over til Jylland på en uge; da man valgte at lukke Sjællands-afdelingen og have hovedsæde i Jylland, var han med og hele tiden med overblik og i konstant udvikling. Oscar har gennem tiden ført historikken med sig og dermed sikret, at folkene i dag husker historien og bevarer de værdier, som familien Sindby skabte, og som familien BIBUS har bygget deres forretning på.

Anekdoter er der selvfølgelig mange af, og en af de bedre var i det sidste års tid, da Oscar havde besluttet, at han nu ville på efterløn, så var det ikke nødvendigt at sætte sig ind i nyhederne. Så skulle en eller anden ringe ind og bestille en nyhed, som vi lige havde lanceret, kunne Oscar overbevise kunden om, at nej den vare den er sørme udgået for længe siden, og hvis du sidder med et helt frisk tilbud, ja så er det en fejl i computeren. Ja Ja Oscar det var vist i din øverste computer, fejlen lå, men du er tilgivet.

Du har til fulde tjent de tab ind mange gange, og du vil altid stå som en af de store i vores historie.      

Keld Hansen